
A-aktier: Også kaldet stamaktier, der normalt giver stemmeret på en generalforsamling.
Administrationsbidrag: Det beløb, det koster at administrere en medlemskonto. Ikke puljevælgere betaler hver måned 0,0092% af deres indestående, så har man et indestående på 70.000 kr. svarer det til 6,50 kr. pr. måned.
Puljevælgere betaler hver måned 0,02% af deres indestående. Har man et indeståen-de på 70.000 kr. svarer det til, at man ca. betaler 14,00 kr. pr. måned for at have en konto i LD.
Afgift til staten (39%): En afgift der betales til staten i forbindelse med udbetaling af LD-opsparing, p.t. ca. 39 %, nemlig 25 % af saldoen pr. 1/1-1980 og 40 % af det beløb, der siden er tilskrevet.
Afkast år til dato: Feltet viser hvad du har fået i afkast på din LD-konto siden årets start.
Afkast, skat af: Se PAL.
Afkast: Under puljeinformation og på din personlige kontooversigt oplyses afkast efter investeringsomkostninger i hver enkelt pulje. Afkastet omfatter udbytter, renter og kursgevinster og beregnes tidsvægtet.
Aktieklasser: Forskellige typer af aktier. Ofte skelnes mellem A- og B - aktier.
Aktiepuljer: Puljer, der udelukkende investerer i aktier.
Aktier, ikke børsnoterede: Se Ikke børsnoterede aktier.
Aktier: Den normale betegnelse for en ejerandel i et aktieselskab. En aktie er et værdipapir, som erhverves for at tjene penge og evt. få indflydelse.
Aktiver: En formue. Aktiverne kan bestå af omsætningsaktiver (f.eks. varelagre, råvarebeholdninger, kundetilgodehavender, kontanter, fordringer i øvrigt) samt af anlægsaktiver (fx fast ejendom, maskiner, biler, patenter).
Aktivsammensætning: Oversigt over hvilke aktiver (papirer), der er investeret i.

B-aktier: Også kaldet præferenceaktier. Begrænset stemmeret på generalforsamlinger. Ejere af B-aktier kan være garanteret et minimumsudbytte.
Bestilt puljevalg: Et puljevalg, der endnu ikke er gennemført, og derfor kan annulleres.

Corporate action Puljesammenlægning, dvs. hvor en pulje lægges over i en anden, eller hvor værdipapirerne fra to eller flere puljer lægges over i en nyoprettet pulje.
Corporate governance: God etisk selskabsledelse.

Digital signatur: Digital signatur er en service til alle danskere. Med digital signatur kan du identificere dig og udveksle fortrolige og følsomme oplysninger over internettet. Den digitale signatur er let at installere og den er helt gratis. Læs mere på
www.digitalsignatur.dk.
Din LD-konto: Din personlige konto, hvor du kan finde oplysninger om saldo, indskudt beløb og puljevalg.

Eksterne puljer: Puljer, hvor investeringerne foretages af andre end LD.
Elektronisk puljevalg: Puljevalg foretaget på LDs hjemmeside, også kaldet web-valg.
Emerging Markets: Udviklingslande. Betegnelsen anvendes om lande, der ikke har særligt veludviklede økonomier, og hvor der vurderes at være en vis risiko for misligholdelse af finansielle forpligtelser.
Erhvervsobligationer: Obligationer udstedt af virksomheder.

Fastforrentede obligationer: Obligationer med samme pålydende rente i hele obligationens løbetid.
Fondsbørs: Et marked for handel med værdipapirer, fx aktier og obligationer. Fondsbørsen i Danmark er Københavns Fondsbørs, som er selvejende og underlagt industrimini-steriet.
Fondsmæglerselskabet: LDs nye datterselskab, som skal rådgive bl.a. LD om investeringer. Se evt.
www.fms04.dk.

Gebyr for kontoadministration: Gebyret dækker omkostninger medlemsbetjening, regnskab, kommunikation mv. Har du hele opsparingen i LD Vælger koster det 0,0092 % af din opsparing pr. måned, Har du derimod valgt puljer koster det 0,02 % af opsparingen pr. måned.
Gebyr for papirvalg: Betaling for et gennemført papirvalg. Beløbet på 47 kr. dækker LDs omkostninger ved valget.
Gebyr for web-valg: Betaling for et gennemført web-valg. Beløbet på 15 kr. dækker LDs omkostninger ved valget.
Gebyr: Den omkostning, der er forbundet med f.eks. valg af LDs puljer.
Gennemført puljevalg: Et valg, der er gennemført, kan ikke længere annulleres.
Guldrandede obligationer: Obligationer, der vurderes at have meget høj sikkerhed, dvs. meget lav risiko for
misligholdelse. Det er defineret ved lov hvilke krav, obligationer skal overholde for at være guldrandede.

Handelsoversigt: Oversigt over hvilke puljevalg, der er foretaget.
High Yield Obligationer: Erhvervsobligationer, hvor risikoen for misligholdelse vurderes at være relativt høj.

Ikke børsnoterede aktier: Aktier, der ikke er noteret på nogen fondsbørser.
Ikke guldrandede obligationer: Se Obligationer, ikke guldrandede.
Ikke puljevælger: Medlemmer, der har hele sin opsparing i LD Vælger.
Ikke-konverterbare obligationer: Se Inkonverterbare obligationer.
Indeks: Sammenligningsgrundlag for puljerne.
Indekskontrakt Indtil 1971 var det muligt at oprette op til 6 indekskontrakter i enten et forsikringsselskab eller et pengeinstitut. Kontrakterne giver ret til en livrente med løbetid på mindst 10 år.
For hver indekskontrakt indbetaler kontohaver et årligt beløb. Når kontohaveren fyl-der 65 eller 67 år, bliver der udbetalt en månedlig ydelse på kontrakten. Staten yder indekstillæg til de månedlige udbetalinger, der betyder at opsparingen mere end inflationssikres.
Læs mere på Økonomiministeriets hjemmeside: http://www.oes.dk/sw315.asp
Indeksobligationer: Obligationer hvor både hovedstol og rentebetalinger løbende opskrives med et inflationsindeks.
Inkonverterbare obligationer: Obligationsudstederen har ikke ret til at førtidsindfri obligationerne til en på forhånd fastsat kurs.
Inversteringspuljer: LDs betegnelse for de 10 puljer, medlemmerne kan vælge imellem.
Investeringsforeninger: Foreninger, der ejer en beholdning af værdipapirer, f.eks. aktier i forskellige virksomheder.
Investeringsmandat: Bemyndigelse til at investere i i forvejen fastsatte investeringsområder. LDs bestyrelse fastlægger LDs investeringsmandat.
Investment grade obligationer: Erhvervsobligationer, hvor risikoen for misligholdelse vurderes at være relativ lav.


Kontoadministrationsbidrag: Se Administrationsbidrag
Kontooversigt: Viser bl.a. medlemmets saldo og kontobevægelser.
Konverterbare obligationer: Se Obligationer, konverterbare.
Kreditobligationer: Obligationer udstedt af virsomheder.
Kundenummer Alle LDs medlemmer har et kundenummer. Kundenummeret fremgår på de personlige sider, når man er logget ind. Nummeret fremgår også af den korrespondence man har modtaget fra LD efter 1. august 2005.

Låst puljevalg: Et puljevalg, der endnu ikke er gennemført, men som ikke længere kan annulleres.
LD Vælger: LDs store pulje, der består af aktier og obligationer m.v. Ca. 92% af LDs formue ligger i LD Vælger.
LD-opsparing: LD-medlemmernes samlede opsparing er på ca. 58 mia. kr. Et medlem har i gennemsnit 47.075 kr. på sin LD-opsparing.
LD's Puljer: De aktie- og obligationspuljer samt LD Vælger, som LDs medlemmer kan investere i.
Log ind: Skal foretages for at se de personlige sider, og foretages via digital signatur eller net-ID.

Mandat til investering: Se investeringsmandat.
Medlemsnummer Se kundenummer.

Netbank: En bank, hvor man elektronisk kan betale og overføre penge fra sin egen bankkonto.
Net-ID: En kode for at logge sig på sin netbank. Net-ID er et sikkert system, der er udviklet af bankerne. Der er ingen, der får adgang til dine personlige bankoplysninger, hvis du bruger net-ID som din adgangskode.

Obligationer, fastforrentede: Se Fastforrentede obligationer.
Obligationer, ikke guldrandede: Obligationer, der ikke overholder de lovmæssige krav for at være guldrandede. Ik-ke-guldrandede obligationer er ikke nødvendigvis behæftet med meget høj risiko.
Obligationer, ikke-konverterbare: Se Inkonverterbare obligationer.
Obligationer, konverterbare: Obligationer, som udsteder har ret til at førtidsindfri efter på forhånd definerede retningslinier. Kendes bl.a. fra det danske realkreditmarked, hvor husejere med fastforrrentede obligationlån kan vælge at indfri lånet til kurs 100 til en given termin.
Obligationer, udviklingslande: Se Emerging Markets.
Obligationer, variabelt forrentede: Se Variabelt forrentede obligationer.
Obligationer: Værdipapirer, der udstedes i forbindelse med låneoptagelse. Obligationer udstedes af staten og af kreditforeninger og er at sammenligne med gældsbeviser, hvoraf der betales en fast pålydende rente.
Obligationspuljer: Puljer, der udelukkende investerer i obligationer.
Omkostninger for puljevalg: Se Gebyr.
Omkostningsprocenter: Hvor stor en andel af formuen, omkostningerne udgør.

PAL: Forkortelse for Pensionsafkastbeskatningsloven. Ligesom andre pensionsordninger skal LD betale skat af afkastet. I LD er skatten på ca. 13,5 procent. I november trækkes et acontobeløb, som reguleres i januar året efter. Ved udbetaling trækkes skat af afkastet år-til-dato og afgift.
Papirvalg: Halvårligt puljevalg med papirvalgkort, der indsendes til LDs Medlemsservice.
PDF: Et elektronisk dokument.
Pensionsafkastskat: Ligesom andre pensionsordninger skal LD betale skat af afkastet. I LD er skatten på ca. 13,5 procent. I november trækkes et acontobeløb, som reguleres i januar året efter. Ved udbetaling trækkes skat af afkastet år-til-dato og afgift.
Personlige sider: De sider på ld.dk, som kun du selv har adgang til, og som indeholder personlige oplysninger.
Portefølje: Betegnelse for en finansiel investors aktiver (formue) sammensat af forskellige værdipapirer.
Pujevalg, gennemført: Se Gennemført puljevalg.
Puljeindhold: De aktier og obligationer m.v., der er i en given pulje.
Puljer: Se Investeringspuljer.
Puljesammensætning: Se puljeindhold.
Puljevælger: LD-medlemmer, der har valgt at sætte deres opsparing i de aktie- eller obligationspuljer, som LD udbyder.
Puljevalg, bestilt: Se Bestilt puljevalg.
Puljevalg, omkostninger for: Se Gebyr.
Puljevalg, papir eller elektronisk: Man kan foretage papirvalg to gange om året, og elektronisk puljevalg hver måned.
Puljvalg, låst: Se Låst puljevalg.


Realkreditobligationer: Lån mod pant i fast ejendom. Obligationerne sælges på obligationsmarkedet enten af realkreditinstitutterne (ved kontantlån) eller af låntager selv.
Rebalancering: En justering af din puljefordeling, så fordelingen igen bliver, som du valgte, sidste gang du foretog et puljevalg. Da puljerne udvikler sig forskelligt, vil din opsparing nemlig ikke vedblive at være placeret i fx fem andele med hver 20 procent, men i stedet i løbet af et halvt år udvikle sig til fem andele på fx 10, 18, 21, 25 og 26 procent.
Frem til 1. januar 2005 rebalancerede LD alle puljevælgeres konti i forbindelse med puljevalg hvert halve år. Fremover rebalanceres kun, hvis du foretager et puljevalg, hvor du angiver sammen valg som ved det sidste puljevalg du foretog. Du vil i så fald skulle betale puljevalgsgebyr på 47 kr.

Skat af afkast: Ligesom andre pensionsordninger skal LD betale skat af afkastet. Skatten trækkes som et acconto-beløb i november og reguleres i januar året efter. På din personlige kontooversigt vises den skyldige skat ud fra en beregning af skatten på det afkast, du har fået ind til dato i år.
Skyldig skat af afkast: Skattevæsenet trækker ikke løbende skat af dit afkast. LD beregner her, hvad du skal betale i skat af dit afkast.
Statsafgift: Se Afgift til staten.
Statsobligationer: Tilgodehavender på staten. Staten finansierer underskud på budgettet ved at optage lån. Det sker ved fx at udstede og sælge statsobligationer, som har fast løbetid og nedbringes med lige store afdrag hver termin.

Tilskrivninger: Det beløb, der tilskrives LD-kontoen efter skat og omkostninger.

Udviklingslande, obligationer: Se Emerging Markets.
Unoterede aktier: Se ikke-børsnoterede aktier.

Vækstlande obligationer: Se Emerging Markets.
Vælg nøgle Du får tilsendt en privat ’nøgle’ fra TDC, når du bestiller en digital signatur. Denne nøgle skal installeres på din computer og herefter vælges i drop down boksen, hver gang du logger på. Nøglen hedder som regel dit navn.
Valggebyr: Se Gebyr.
Variabelt forrentede obligationer: Obligationer, hvor den pålydende rente ændres efter givne regler i løbet af obligationens løbetid.






Øvrige aktiver: De aktiver, som ikke er aktier og obligationer, fx ejendomme.
